Skemt

Frá Dagensmedecin.dk:

Nyuddannede læger skal inden for fire år efter afsluttet uddannelse vælge et speciale og påbegynde en hoveduddannelse. Det kan være vanskeligt at stille skarpt på, hvilken type ansættelse man skal udse sig. 

Undertegnede har arbejdet ca. ni år som læge på sygehuse, fire år som forsker og senest syv år i almen praksis. Sådan en slingrekurs var ikke gået i vore dage, men lidt erfaring at øse af har jeg da fået. Og min tanke er, at den måske kan komme unge kolleger til gode.

Man kan til dels sammenligne lægerollerne i forskellige ansættelser med den rolle, hunde – uden sammenligning i øvrigt – kan have, og derved måske gøre det lettere at finde det rette speciale. Specialerne er her listet i tilfældig rækkefølge.

ALMEN PRAKSIS står mit hjerte nærmest. Her vil man kunne trives, hvis man er lidt af en førerhundetype. Den blinde vælger, hvor han eller hun vil hen, og førerhunden gelejder på vej baseret på de vigtige evner, den har, og som den blinde mangler. Førerhunden har derfor et stort ansvar, den skal være god til mange forskellige ting, og den er næsten en del familien. Derfor er det en vellidt hund, og den får store oplevelser.

SYGEHUSSPECIALERNE. Her er det godt med en slædehundementalitet. Man skal kunne halse af sted i en flok, hvor det er svært at vurdere, hvem der trækker mindst. Den, der bestemmer retningen, er langt bagude, svinger pisken og taler et sprog, man ikke forstår. Det kan lyde krævende, men det meste af tiden ligger slædehunden og slumrer såvel tøjret, som når den trækker. Hvis den da ikke knurrer ad de andre i flokken – eller den ligefrem er i indbyrdes slåskamp.

PRIVATPRAKTISERENDE SPECIALLÆGER. De ligner meget sporhundene, som er trænede i kun at finde én ting. Til gengæld kan de finde den, selv om den er godt gemt eller blevet helt væk. Ligesom førerhunden arbejder de alene, men de er ikke så tæt på familien. Hvis de søger efter én ting og støder på noget andet, kan de blive forvirrede og helt lade som ingenting, for det var jo ikke det andet, der var deres opgave.

LÆGER INDEN FOR STAT, REGIONER OG KOMMUNER. Den slags læger minder om de små hunde, som er ret populære for tiden: chihuahua, pekingeser og lign. De har ikke nogen rigtige opgaver, men man lægger meget mærke til dem alligevel, fordi de bjæffer meget gennemtrængende. Deres ejer tager dem vældigt alvorligt og værdsætter dem, fordi de er nemme at have med rundt.

FORSKERE. Her har vi jagthundene. Højt specialiserede og veltrænede. De kan opsnuse et mål, der er næsten umuligt for andre at erkende, og søge mod det gennem krat og trange passager. De lever et frit liv, men de knokler meget rundt og får ikke ret meget at leve af, for på den måde sikrer ejeren sig, at jagthunden også er sulten efter nye opgaver dagen efter.

PSYKIATERE. Skødehunden. På en måde placeret midt i familien, men den bidrager ikke med det store. Mange af de forskellige hundes egenskaber er samlet her. Den kan spore – i hvert fald godbidder - som en sporhund, men får det sjældent gjort, fordi den gerne vil slumre som en slædehund. Skødehunden synes, at den ligesom jagthunden får for lidt at leve af, men den virker alligevel ikke sulten på nye opgaver i morgen. Eller i dag.

Afslutningsvis skal det fastslås, at jeg bestemt ikke mener, at lægelivet er et hundeliv. Men hvis ovenstående har hold i virkeligheden, og hvis man ved, hvilken hundetype man er, så kan valget af speciale måske klares ikke på fire år, men i bedste fald på fire minutter.

Til stuttleika

Ein maður kemur inn til ein hundaeigara. Á hurðini hongur eitt skelti við tekstinum: Ansa eftir hundinum!

Innkomin sær maðurin ein lítlan, gamlan hund sum svevur á gólvinum. Hann smílist og spyr hví eigarin hevur eitt "ansa eftir hundinum" skelti hangandi. - Jú tú, svarar eigarin, áren eg setti skelti upp komu fólk altíð til at traðka á hundin.

 


 

Telefonin ringdi hjá djóralæknanum: "halló,- kona mín er á veg til tín og hevur tíkina við. Bara lat sum onki og gev henni eina sproytu so hon sovnar, uttan at hon leggur merki til tað."

"Eg skili teg" sigur djóralæknin,- "finnur tíkin heim sjálv?"

 

kelda: hundeleksikon.dk

Hundalógin


Hundalógin!
1. Um mær dámar tað,- eigi eg tað!
2. Er tað í kjaftinum á mær, eigi eg tað!
3. Um eg kan taka tað frá tær, eigi eg tað!
4. Hevði eg tað fyri løtu síðan, eigi eg tað!
5. Um eg eigi tað má tað ongantíð sýnast at vera títt!
6. Um eg havi biti naka sundur eigi eg øll pettini!
7. Sær tað út til at vera mítt, er tað mítt!
8. Sá eg tað fyrst er tað mítt!
9. Spælir tú við okkurt og leggur tað frá tær, so eigi eg tað!
10.Er tað broti, eigur tú tað!

Hmm..

Eg veit ikki um nakað hol í havanum!

:)

Búrhundur?!

Ha?

Klokkan er bara 11 - alt ov tíðliga at vakna!